Skrevet af Hanna.
Gården her har været i familiens eje siden midten af 1870. Den blev dengang
købt af Rasmus Henriksen, der kort tid efter giftede sig med Albertine
Jørgensen. Sammen fik de 7 børn. I 1902 døde Rasmus kun 54 år gammel. Albertine
drev gården videre sammen med den yngste af sønnerne, Jakob. I 1922 overtog
Jakob gården og Albertine blev boende på aftægt til sin død i 1932.
På kirkegården i Glesborg er Rasmus og Albertines gravsted stadig bevaret - det
ældste gravsted på kirkegården.
Efter sin mors død søgte Jakob, der var ungkarl, sig en husbestyrerinde
til hjælp i den daglige husholdning og ansatte den kønne, unge kvinde, Sigrid.
Der opstod hurtigt et varmt venskab mellem de to og tanken om ægteskab var
nærliggende for dem begge. Men Jakob var en stille og tilbageholdende mand og
det der med at fri, var en svær ting for ham. Til sidst opgav Sigrid håbet om at
blive hans livsledsager og rejste derfra. Heldigvis var der søster Martha. Hun
var ugift lærerinde i Viborg, tilbragte alle sine ferier på gården og var helt
klar over, hvordan tingene hang sammen derhjemme. Hun var en handlingens dame,
skrev et brev til Sigrid om at komme tilbage og fik "sparket" til Jakob.
(Tak for det, faster Martha!)
Resultatet blev bryllup i 1941.
Jakob og Sigrid blev forældre til min søster og mig.
I 1963 døde min far 72 år gammel. Flere gange i de sidste år af hans levetid
faldt talen på, at nu skulle gården sælges. Han var jo en gammel mand og der var
ingen sønner til at overtage. Men det gjorde ondt at skulle slippe sit elskede
barndomshjem. Min far skrev nogle vers, der skulle have været publiceret i
Grenå Folketidende, men de kom nu aldrig længere end til skuffen:
|
På Djurslands
fagre sletter en slægtsgård er til salg i syvti år jeg væ't her men har nu intet valg min eng den når fra gården og strækker sig mod syd mens agerland mod norden så tit var øjets fryd
og landskovsbakkens flora |
 |
Efter min far var død, drev min mor gården videre. Senere solgte hun det meste af landbrugsjorden fra, så kun herlighedsjorden var tilbage. I 1992 døde min mor og jeg overtog gården. Da der er bopælspligt flyttede jeg tilbage til mit barndomshjem sammen med Peer og vores søn Jacob.